243 ALASKAN MALAMUTE
Dette flotte materiale er indsendt af Vivian Larsen - Kennel Semichi
Alaskan
Malamute er verdens største slædehund. Hannerne vejer mellem 40 og 50 kg og er 60-65 cm
i skulderhøjde, tæverne vejer mellem 30 og 35 kg og er 55-60 cm i skulderhøjde.
Malamuten er en god familiehund for den aktive friluftsfamilie. Den vil gerne arbejde og
er ideel til at trække slæder/vogne, men kan også bære tasker på vandreturer.
Malamuten kan bruges til dressur, men har man store ambitioner på området vil jeg ikke
anbefale racen p.g.a. dens selvstændige væsen. Til agility kan Malamuten ligeledes være
udmærket, da den sin størrelse til trods er en adræt hund, men igen gælder det at man
ikke må have ambitioner om konkurrence m.v. Alaskan Malamute er ikke nogen énmandshund,
den knytter sig ikke specielt til en person, men er venlig over for alle, hvilket gør den
100% ubrugelig som vagthund. Racens største minus er nok dens veludviklede jagtinstinkt,
der bevirker at den jager alt fra mus til "elefanter". Til og med får og geder
i hvert fald. Malamuten forekommer i alle farvevarianter fra hvid over grå, brun, rød
til sort. Den eneste farve der forekommer helt ren er dog hvid, de øvrige farver er altid
aftegninger på hvid bug og ben.
HISTORIE
Alaskan Malamute stammer formodentlig helt tilbage fra oldhunden der i følge med
mennesket er kommet fra Asien over nordpolen og Grønland til nord Canada.
Tidlige
rapporter fra opdagelsesrejsende fortæller om en højtstående brugshund der
levede sammen med "Mahlmut" (Malemiut, Mahlmuit, Malemuit) eskimoerne i området
omkring Norton Sound i
Alaska. De var større, kønnere og venligere end nogen anden slædehund de havde set, og
samtidig var de i stand til at trække tunge byrder. Med guldfundene blev der behov for
alle typer af trækhunde der var istand til at overleve vejrliget i Alaska. Dette betød
at hundene omkring guldgraverbygderne hurtigt blev af ubestemmelig race og kvalitet. På
grund af"Mahlmuts-eskimoernes" relative isolation forblev deres hunde dog
forholdsvis renracede.
"Chinook Kennelen" etableret af Arthur T. Walden fremskaffede slædehunde til
Byrd's første arktiske ekspedition i begyndelsen af 30'erne. Kennelen blev senere
overtaget af Milton og Eva Seeley. Milton og Eva påbegyndte et avlsprogram på de hunde i
Chinook Kennelen der af type var som de hunde der var fundet i Norton Sound området.
Hundene blev kendt som "Kotzebue" stammen. Disse hunde blev som de første
stambogsført under navnet Alaskan Malamute fra 1935. En lignende race blev fremavlet af
Paul Voelker på baggrund af hunde, hjembragt fra Alaska i 1900'ne og senere i 1920'ne.
Disse hunde blev generelt kendt som "M'Loot" stammen opkaldt efter kennelen.
Nogle af disse hunde ydede tjeneste i både første og anden verdenskrig og i Admiral
Byrd's anden ekspedition. Ralph og Marcheta Schmidt fra Silver Sled Kennel købte
nogle af Voelkers hunde og videreførte "M'Loot" stammen. Poul Voelker fik ikke
M'Loot - stammen stambogsført. Slutteligt er der Hinman-Erwin stammen der kun bestod af
nogle enkelte hunde, der ligesom hundene bag M'Loot stammen var hentet til USA fra Alaska.
Disse hunde blev fundet og indraget i avlen mellem M'Loot og Kotzebue af Robert
Zoller i 1940'erne. I slutningen af 1940'erne blev Malamuternes stambog lukket for
tilførsel af nye hunde og det ovennævnte tre stammer er således grundstammen for
nutidens Alaskan Malamute.
TEMPERAMENT
Et typisk Malamute-temperament er hengivende, selvstændigt, intelligens og venlighed. Men
de er også skrækkelig stædige og tager ikke et nej for et nej med mindre man som
ejer er vedholdende og konsekvent. De er meget dominerende over for andre hunde og kan til
tider være direkte aggressive over for disse. Malamuten kræver en utrolig god prægning
på andre hunde. Lige fra den er 10-12 uger og mindst indtil 1½ års alderen, bør den
regelmæssigt møde og være sammen med andre hunde for ikke at reagere negativt på
disse. Og husk lige.... det er ikke godt nok at man har en anden hund eller to der hjemme.
Malamuten er legesyg og forholdsvis nem at engagere i leg. Den er lærenem men det er
svært at holde motivationen til at udføre indlærte færdigheder oppe.
PELS OG PELSPLEJE
Malamuten hører bestemt til en af de lettere racer, hvad angår pelspleje, men en
Malamute fælder, og den fælder meget når den fælder! Typisk sker det 2 gange
årligt, hvor den simpelthen over en ca. 3-ugers periode smider frakken i store totter.
Det er faktisk sjældent at se en beskidt Malamute. Dens pels har en enestående evne til
at rense sig selv. Den består af 2 typer hår: underuld og dækhår. Selvom Malamutens
pels er selvrensende, er det dog stadig godt for pelsen at blive striglet et par gange om
ugen, og badet 3-4 gange årligt. Brug aldrig menneske-shampoo til en hund - og da slet
ikke til en hund med underuld, for som navnet angiver, er der ikke tale om hår, men om
"uld". Uld bør vaskes med shampoo/sæbe med en noget højere Ph-værdi end til
hår. Husk altid at få skyllet al sæben ud, skyl mindst 10-15 min. Benyt samtidig
chancen til rigtigt at få "luftet" pelsen. Red forsigtigt hunden igennem med en
grov kam, mens den endnu er våd. Føntør gerne, selvom det måske ikke lige er det, man
umiddelbart forbinder med pelspleje hos en Alaskan Malamute ...Pelsen bliver utrolig flot
af det! Prøv også en svømmetur ved stranden med din Malamute, det er noget de fleste
vil elske!