044 BEAUCERON
Sakset fra HUNDEPOSTENS informationsnummer med tilladelse fra formand: Bodil Rütz
Beauceron'en er stadig en sjælden race i Danmark. I hjemlandet Frankrig
er den derimod lige så almindelig som schæferen eller retrieveren.
Udover kælenavnet Beauceron har man fra tidlige tider kaldt den "Le
Bas Rouge" - Den Røde Strømpe eller Rødstrømpen, frit oversat,
pga. de rødbrune aftegninger Racen stammer fra de gamle
kontinentale hundetyper, som blev brugt til at beskytte fåreflokkene mod
ulve og tyve. I det 17. århundrede opstod der hyrdehundetyper, som blev
forfædre til en række af vor tids store fåre- og kvæghunde. Bouvier
des Flandres og Berger de Picard er nogle af de mere fjerne slægtninge,
mens Berger de Brie (Briard) og Berger de Beauce først er blevet delt op
i to forskellige racer for forholdsvis nylig (historisk set). Indtil da
var de to sidstnævnte blot den lang- og korthårede udgave af samme hund.
Det skete dog jævnligt at de forskellige racer blev blandet, og først i
det forrige århundrede kunne man tale om forskellige, forholdsvis
homogene racer. Ved det første møde med en Beauceron tror mange, at den
er "noget med schæfer og dobermann". Det er mest omvendt, idet
begge disse "nye" racer har Beauceron-blod i sig, men man mener
også, at der kan have sneget sig fremmed blod ind i de franske hunde,
især i mellemkrigstiden og under anden verdenskrig, hvor Beauceron'erne
var eftertragtede som krigshunde. Beauceron'en er en stor,
velafbalanceret, velvinklet, måske lidt senet, korthåret hund med
kraftige ben og brede poter. Hannen skal være mellem 65 og 70 cm høj og
hunnen mellem 61 og 68 cm. Der findes to farvevarianter, den almindelige
sorte med rødbrune aftegninger (ligesom fx. rottweilerens) og den stadigt
sjældne Harlekin som er sort og gråmeleret men med de samme aftegninger.
I Frankrig følger man stadig traditionen med at kupere ørerne korte, til
gengæld må de karakteristiske dobbelte ulvekløer på bagbenene ikke
mangle. (Halen rører man ikke ved ) Den bliver først voksen i en alder
af ca. 4 år, men til gengæld bliver den ofte 14-16 år gammel.
En Beauceron er tydeligt præget af sine medfødte evner som vogter og
fåre- og kvæghyrde. Den er lige så meget familiehund som brugshund, og
den bliver typisk meget glad for børn, og man må tidligt lære den, at
ikke alle børn er lige så glade for den. I Frankrig bruges racen af
både politiet og militæret, som værdsætter dens store arbejdsglæde og
drive. Den knytter sig stærkt til sin fører, og udvikler ofte en evne
til at forudsige dennes ønsker, der får den til at ligne en tankelæser,
og den lærer hurtigt, selvom den godt kan finde på at skjule det! Som de
fleste store brugshunde kræver også Beauceron'en en venlig og konsekvent
opdragelse. Den har et stærkt sind og kan blive ret stædig, hvis den
keder sig eller man prøver at få den til noget, den ikke kan se
fornuften i (det gælder også i forhold til lederskab). Man bør bruge
opfindsomhed, tålmodighed og andre lederegenskaber. Hård disciplin og
afstrafning derimod, vil i langt de fleste tilfælde kun ødelægge
opdragelsen og træningen og forholdet mellem hund og ejer. Desuden er den
en meget livlig hund - som hvalp og unghund kan den være nærmest
utrættelig - og skal aktiveres virkelig meget. Heldigvis kan man lave
mange ting med en Beauceron - og den vil elske dig for det: Lydighed,
agility, spor, rundering, bold og Frisbee, vandre, hyrde og hvad man
ellers kan finde på. Desuden holder den af bare at være med rundt, og
størrelsen til trods kan den tilpasse sig, slappe af og "ikke fylde
ret meget".
Racen er meget selektiv med, hvilke mennesker den vil have noget med at
gøre. Fremmede bliver set an og er de påtrængende, afvises de med
bestemthed, mens de, som møder hund og ejer med respekt, bliver mødt med
venlig
hed og måske accepteret som en del af flokken. Hvis man vil anskaffe sig
en Beauceron, skal man vælge kennel med omhu, da nogle linjer er
fremavlet med angrebsarbejde for øje, og disse hunde ofte er meget
stærke og/eller hårde og kan blive aggressive, hvis man ikke opdrager og
træner dem derefter. Dog arbejder mange avlere i dag på at skabe hunde,
som passer til et moderne liv. Et problem, som desværre er kommet
på det sidste er, at man ser megen dårlig avl i Frankrig, fordi man ikke
har været nok opmærksom på, at en aggressiv hund ikke behøver at være
en mentalt stærk hund, og man derfor har avlet videre på
"temmelig" ustabile hunde. En del titel-rytteri har ikke hjulpet
på problemet. Man skal derfor være varsom med, hvor man har sin hund
fra... en del af de bedste Beauceron'er finder man, efter sigende, for
tiden uden for Frankrig.