215 BICHON FRISÉ
Sakset fra Kennel BICIA
Bichon Frisé, er en af de ældste kendte skødehunde, Bichon Frisé –
Malteser – Bolognese – Havanese stammer fra samme gruppe, som deres
oprindelse fra området omkring Middelhavet. Bichon Frisé kan dateres så
langt tilbage, som 230 f.k. Bl.a. ved man, at de har været populære
i Ægypten – idet Dronning Cleopatra har haft dem ved sit hof. Dette kan
ses, da de er afbilledet på gamle Ægyptiske sarkofager.
På malerier fra
Napoleonstiden og senere fra Goyas og Sir Joshua Reynolds tid ses ofte en
lille hvid hund – Bichon Frisé – og den har fornøjet konger og
malere, men også gadehandlere og gøglere.
Klog, kærlig, vagtsom og stærk
som en lille hest har den klaret sig næsten uændret op til i dag, hvor
racen er udbredt i hele verden. Racen kom til Danmark i 1978 og er
langsomt men sikkert ved at erobre en plads i hundeverdenen herhjemme.
Bichon Frisé er en lille charmetrold – som ifølge standarden ikke må
være over 30 cm i skulderhøjde, og den skal virke kvadratisk. Øjnene og
næsen skal være sorte, og ligne 3 stk. kul placeret i en sky af hvid
pels. Halen skal bæres i en smuk bue over ryggen, og den viser sit glade
væsen, ved at halen næsten aldrig ligger stille.
Pelsen skal plejes ved
børstning et par gange om ugen. Den skal bades, når den bliver snavset
og klippes i facon. Pelsen er ikke så overvældende stor, at den bliver
uoverkommeligt, Bichon Frisé pelsen fælder ikke, hvilket må siges at være
et stort plus.
Bichon Frisé tilpasser sig både i frie omgivelser
og i en lejlighed. Den elsker at være midtpunkt, men omgås børn og
voksne med rolig værdighed. Det er en meget legesyg race, og der er ingen
grænser for de kunster, den kan lære i samspillet mellem barn og hund.