250 BICHON HAVANAIS



Oversat fra norsk af Jytte M. Jensen

Racen stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er udviklet i de spanske og italienske kystområder. Racens mest almindelige farve «havannabrun» (tobaksfarvet, rødbrun) har fejlagtigt givet anledning til legenden, at det var tale om en race med oprindelse i Havanna, Cubas hovedstad.
Bichon havannais, som tilhører bichon-familien, er en af de mest sjældne miniaturehunderacer. Dens forfædre antages at have kommmet over søvejen til Cuba i 1700- tallet med spanske eller italienske skibe fra Tenerife og/eller med handelsskib fra Italien og Frankrig. Dens oprindelse er ikke helt sikkert fastlagt og der findes mange forskellige teorier om dette. I lighed med Bichon Frise, pudel og mange andre krøllede og lokkede hunde, stammer Bichon Havanais fra Barbet (vandspaniel). Navnet Bichon er egentlig forkortelse for Barbichon. Når den tidligere vandspaniel-type blev brugt som arbejdshund, med opgave at apportere fugle fra vandet, blev den mindre Bichon kun brugt til selskabshund. Fiorenze Fiorone skrev i sin bog «308 recognized breed» at Havaniasen stammer fra den italienske Bolognese som italienerne tog med sig til Argentina og krydset med en lille sydamerikansk pudel og dermed opstod et nyt medlem af bichon-familien.
Dechambre troede at Havanaisen stammer fra Malteseren som blev bragt til Vestindia af spanioler og blev den gang kaldt «The Havanna Silk Dog» efter Cubas hovedstad. I «Encyclopedia of dog» af Jones og Hamilton står der skrevet at Havanaisens forfædre kom til Cuba under den spanske storhedstid i 1500- tallet. Til trods for alle teorier synes cubanerne at tro at Havanaisen kom til Cuba med italienske søkaptajner. Hundene blev givet som bestikkelse til velstående cubanske famlier, sådan at kaptajnene kunne få solgt deres smuglergods. Som det så ofte var tilfældet med sådanne små selskabshunde, blev også havaneseren overklassens hund.
I 1700-tallet blev racen også kendt og populær i Europa, men som mange andre racer blev den hurtigt glemt, for så på ny og dukke op igen som cirkushunde i 1950- tallet. At racen har udbredt sig sådan, har vi nogle godhjertede eksil-cubanere at takke for. Da de flyttede til USA under Cuba- krisen tidligt i 1960- tallet, tog de hundene  med sig og det er fra disse vore dages Havanais stammer. I den senere tid er det bekræftet at der fortsat findes  nogle få eksemplarer på Cuba.
Havanaisen har et åbent og charmerende væsen som let fører til at den bliver midtpunkt i familien. Det er en meget intelligent hund, og dette sammen med dens store nysgerrighed og lyst til nye udfordringer, gør at den er let at dressere. Selv om hunden er lille, er den også en udmærket vagt og hyrdehund. På Cuba blev den blandt andet brugt til at passe køerne og til fuglejagt.
Også dagens havanais har et tydelig vogterinstinkt, og den lader høre fra sig når der kommer besøg.
Havanaisen er en god svømmer som elsker at boltre sig i vandet. Den skal have en lang, fyldig og blød pels som ikke har en sæsonbestemt pelsskifte. Regelmæssig pleje giver det fine silkeagtige udseende. Den kan bades så ofte man ønsker.


FCI Standard