297 BORDER COLLIE



Indsat af  Kennel  IGOR

Border Collien stammer fra grænselandet mellem Scotland/Wales og Englang, heraf navnet. Gennem århundreder har den udviklet sig til det den er i dag: én af de fineste - hvis ikke den fineste af nutidens arbejdende hyrdehunde. De britiske fårehyrder har i århundreder haft hyrdehunde, der næsten udelukkende har været avlet for deres arbejdsegenskabers skyld. I slutningen af 1800 tallet begyndte fårehyrder at afholde hyrdehundekonkurrencer på markeder og lignende steder. Det viste sig at de hunde der kunne kontrollere og flytte fårene ved hjælp af "eye" (dvs stirre på dem), krybende bevægelser og uden at gø, havde den største succes. Det er således her avlsarbejdet frem mod den moderne Border Collie tager form. I 1906 blev the international Sheepdog Society (ISDS) dannet og foreningen etablerede en stambog for den hund der gik under betegnelse Border Collie. Det tog imidlertid lang tid, inden den Engelske Kennel Klub anerkendte Border Collien som en selvstændig race. Det skete først i 1976. Det er uvist hvornår den første Border Collie kom til Danmark. Men man ved at der i begyndelse af 1960´erne blev indkøbt trænede Border Collies til Danmark.

En Border Collie lærevillig, samarbejdsvillig og arbejdsivrig.
Aggressivitet skal ligge den fjernt og den er af natur ingen vagthund.
Racen er generelt ikke dominerende og derfor kan hundene ofte gå i store flokke i al fordragelighed.
Det hører til undtagelserne, at en Border Collie sætter sig op mod sin fører.
Dermed er ikke sagt at en Border Collie kan det hele fra fødslen. Den skal trænes og opdrages ligesom alle andre hunde og det er da heller ikke alle der bliver lige gode til deres arbejde.

Borderen er født til at arbejde i uvejsomt terræn i timevis.
Derfor skal den naturligvis også have mulighed for at få daglig motion ved at løbe frit et sted, hvor den ikke er til skade for andre.
Border Collien er en hund der tit og ofte hyrder( jager) biler, joggere m.v.
Disse problemer ses især hos de Border Collies der ikke er tilstrækkeligt motiveret.
En Border Collie er en oplagt problemhund for dem der anskaffer sig en sådan uden at være klar over hvad en Border Collie er for én.
En Border Collie har nemt ved at stresse.


FCI Standard