193 BORZOI
Indsendt af Jeanne Frimodt-Møller
Helhedsindtrykket af en Borzoi er domineret først og fremmest af dens
imponerende størrelse, dens fyldige pels, skønheden i dens farver og balancen i
dens proportioner. Den er en meget elegant hund. Str. 70 - 82 cm og derover for
hanner, tæver omkring 5 cm mindre. Den størst kendte Borzoi i vore dage var
russisk født og målte 92 cm over skuldrene. Den har en lang bølgende pels - man
skal være forberedt på en del pelspleje, specielt i fældningsperioder! Alle
farver er tilladt fra de sjældnere helt hvide over alle nuancer rødt, rødt/hvidt
til de lige så sjældne sølvgrå eller vildtgrå til sort/hvidt eller helt sort.
Borzoi skal for hannens vedkommende have en let bue på ryggen, (knap så udpræget
hos tæven). Den har et ædelt langt hoved og mørke øjne.
Borzoi har et stærk jagtinstinkt. Den er trods alt fremavlet gennem tusindvis af år, til at blive perfekt til at forfølge sit bytte over lange strækninger ved hjælp af synet. Det bedste er derfor at forebygge gennem den rigtige indlæring af indkald, allerede fra starten. Man skal gør hunden vant til at se f.eks. katte og andre hunderacer. Træn altid på en lystbetonet måde og med ros og belønning.
Borzoi'en er måske ikke præcis, hvad man forstår ved en børnehund, men fungerer udmærket sammen med børn, hvis man overholder de fornuftige regler, som gælder for al omgang mellem børn og hunde. Den elsker sin familie og er meget trofast. Den skal have en god spadseretur hver dag, men ellers er Borzoi'en også den roligste hund, man kan ønske sig, faktisk er den lidt doven, men den er straks oplagt hvis man kalder.
En Borzoi skal,
ligesom børn, have en fast men forstående og kærlig hånd, og man skal aldrig være
brutal eller sur i lang tid, det tåler den ikke. Den vil meget gerne ligge i møblerne og
pynter i stuens bedste stol! En Borzoi bliver en overordentlig kærlig, stilfærdig og
loyale følgesvend.
Farver: hvid, gylden i alle nuancer, rød med sorte scatteringer og mørkt næseparti,
grå, brindlet, ensfarvet eller plettet på hvid bund.
FCI Standard
SLÆGTSFORSKNING PÅ RACEN
1931 1940 |
1941 - 1950 |
1951-1960 | 1961-1970 |
DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og
stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret
efterhånden som jeg finder frem til dem
Stamtavler fra 1980 til nu, kan du som medlem af DKK. finde på Hundedatabasen