095 BRETON



Sakset fra HUNDEN - med tilladelse fra forfatteren Aage Stenhøj

Man har skulle kæmpe for anerkendelsen
En breton er en nem og kærlig familiehund. Men først og fremmest er den en effektiv jagthund, og opdrætterne sælger nødig hvalpe til mennesker, der ikke går pa jagt. Racens specialklub har eksisteret i 25 år. Den er yngst, men også størst blandt klubberne for de engelske jagthunderacer. Formanden, Aage Stenhøj Jørgensen, fortæller her om den arbejdsglade, lille hund.
Bretonen er en stående jaghund. Den afsøger terrænet med stor jagtlyst i en stil som minder meget om de engelske racers.
Hvorledes blev denne ny race så modtaget?
Jeg kan da stadigvæk huske, da jeg selv først i tresserne mødte bretonen første gang pa en markprøve og kom hjem og fortale min kone om disse små rødsnudede, stumphalede individer som havde trængt sig ind i det ædle engelske selskab.
Ligefrem imponeret kan man næppe sige, jeg var. I "Jagthunden" kunne jeg læse om besøg, som den ny klubs ledelse havde været på i Frankrig og der set bretoner af meget høj jagtlig kvalitet placere sig i toppen pa markprøverne. Som tiden gik op igennem tresserne fik jeg flere og flere udsagn om disse hundes gode jagtlige anlæg - udsagn baseret pa folks oplevelser på jagter og markprøver, hvor de havde mødt bretoner. Til sidst overgav vi os i vor familie og købte en bretonhvalp - men det er en helt anden historie.
Jeg tror, at min egen udvikling i forhold til at anerkende bretonen, som en jagthund pa højde med de øvrige engelske racer, er ret typisk for mange jagthundefolk - selv om det nok er lidt forskelligt hvor langt den enkelte er nået i denne udvikling. Bretonen måtte vise, hvad den duede til, hvis den skulle accepteres som fuldgyldig stående jagthund. Der eksisterer mange anekdoter om de barske behandlinger, markprøvedommere gav denne ny lille hund. Nogle er sandsynligvis overdrevne og farvede af ejernes manglende objektivitet. Men man var næppe langt fra sandheden, nar man sagde, at fik en breton 1. præmie pa en markprøven så  kunne man være helt sikker på at dagspræstationen var helt i orden. Da den første breton havde tilmeldt sig til en efterårsvinderklasse, blev ejeren ringet op af den engelske dommer der skulle dømme holdet med bretonen. Dommeren sagde til ejeren, at han ikke kunne dømme denne breton, da han ikke var i stand til at vurdere dens halebevægelser. Det var de bretoner, der levede op til kravene om en effektiv stående jagthund, der først og fremmest blev avlet pa af klubbens toneangivende opdrættere.
Målsætning for avlen
Racen stammer fra Bretagne i Frankrig, og det var først og fremmest afkom efter importerede franske bretoner, der grundlagde successen for bretonen her i landet. Racen var så heldig, at nogle seriøse opdrættere ved klubbens start dominerede hvalpemarkedet.
Avlskriteriet var først og fremmest stor jagtlyst og nervefasthed Derved fik man hurtigt elemineret de lidt bløde og nervøse individer som racen var belastet af i klubbens første år.
Endvidere etableredes et avlsråd, der vælges direkte af generalforsamlingen. Dette alvsråd kørte en håndfast og konsekvent linie, hvor især bedømmelser og resultater fra markprøver var retningsgivende. Der skal imidlertid også held til, for at et avlsarbejde kan lykkes, og man må indrømme at heldet fulgte racen og klubben, så bretonen i løbet af forholdsvis få år blev accepteret som en jagthund fuldt på højde med de etablerede pointere, settere, ruhår og korthår.
Dansk Breton Klub og nogle af dens mest fremtrædende opdrættere har fortsat samarbejde med de franske opdrættere, så der med mellemrum hentes blodfornyelse hjem til racen.
Med sine 600 medlemmer er Dansk Breton Klub den største af klubberne for de engelske racer. Når racen trods dette ikke dominerer antalsmæssigt pa danske markprøver, skyldes det, at en meget stor del af klubbens medlemmer er jægere, der ikke driver markprøvesport. Disse jægere har i bretonen fundet en ideel kombination af en effektiv jagthund og en omgængelig familiehund, som oven i købet med sine ca 50 cm i højden ikke fylder meget hverken i hjemmet eller i bilen.
Bretonens alsidighed
En del af forklaringen på bretonens popularitet hos mange jægere, er dens alsidighed som jagthund. Bretonen kan også dresseres og udvikles til at blive en effektiv apportør både på land og i vand. På området for apporteringsprøver har Dansk Breton Klub været lidt af en pioner. Den apporteringsprøve, der i dag er anerkendt, og som alle engelske jagthunde skal bestå for at kunne starte i en efterårsvinderklasse, blev rent faktisk udarbejdet og etableret i Dansk Breton Klubs regie. Dette er lidt utypisk for en engelsk race, idet det i dag først og fremmest er de kontinentale racer, der har etableret et udvidet prøvesystem for "arbejdet efter skuddet' ligesom debatten om ændringer føres med stor ildhu og engagement i den kontinentale lejr.
Det bør i denne forbindelse også nævnes, at da den nuværende apporteringsprøve blev indført som stambogsregistreret, faldt Dansk Jagtforenings udmærkede apporteringsprøve væk.
Evnen til at arbejde i vand er på højde med retrievernes. Den er med til at gøre bretonen til en særdeles alsidig jagthund.
Dansk Breton Klub gjorde så det i 1978, at den optog denne prøve blandt sine klubaktiviteter som en sværere apporteringsprøve, hvorfra de 12 bedste udtages til en mesterskabsprøve på en klapjagt. Denne sværere apporteringsprøve er- bortset fra ræveapporteringen, næsten identisk med det forslag der er fremlagt til afløsning af de kontinentales vand- og slæbprøver.


   STANDARD / BRETON-HISTORIEN


SLÆGTSFORSKNING AF RACEN

1882 - 1920

1921 - 1930

1931 - 1940

1941 - 1950

1951 -  1960

1961 - 1970

1971 - 1980

DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret efterhånden som jeg finder frem til dem

Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler på HUNDEWEB


TILBAGE