136 CAVALIER KING CHARLES



Sakset fra DKK's medlemsblad HUNDEN - I.C. Christensen

Cavalier King Charles spaniel er racebiologisk meget nær beslægtet med King Charles Spaniel.
Hunde af spanieltypen har eksisteret i Europa i mange århundreder. Nogen distinkt forskel mellem jagtspaniel og dværgspaniel kan man alligevel ikke opdage, før midt i 1830´erne, da englænderne  blandede østasiatiske småhunde ind i King Charles spaniel-racen. Ikke før i 1944 blev Cavalier King Charles Spaniel anerkendt som egen race af The Kennel Club. 
Racen er nu spredt over størstedelen af verden og er en meget populær selskabs- og udstillingshund. 

Mangt og meget  er blevet skrevet om oprindelsen af Cavalier King Charles Spaniel. Racens tidlige historie bærer præg af mange antagelser, men der findes malerier og billeder af de aristokratiske familier i Europa hvor man ofte kan se små spaniel-lignende hunde. De fleste af disse hunde ser ud som dårlige eksemplarer af dagens Cavalier, men enkelte passer også dagens standard godt.  En historie fortæller at da dronning Mary af Skotland blev henrettet, fandt man en lille spaniel gemt under hendes kjole,- helt tildækket af blod. Cavalieren var en af Kong Charles I's yndlingsracer. På grund af dette blev navnet King Charles Spaniel meget brugt.
Racen fortsatte sin popularitet også efter Kong Charles I's død, og blev senere meget højt værdsat af Kong Charles II. Overalt hvor han færdes, havde han altid  en flok af disse hunde med sig. Kongen lavede også en lov som gav hundene fri adgang til alle landets offentlige bygninger. 
Meget af racens forhistorie blev lavet af John,- den første hertugen af Malborough. Hans hunde blev kaldt Malborough Spaniels. De var noget større end Cavalieren, og blev troligt brugt som jagthunde. Det er fortalt at en spaniel fulgte hertugen i slaget ved Blenheim, hvilket har givet navn til den hvide og røde farvevariant af racen som i dag kaldes Blenheim. I racestandarden står det at de blenheimfarvede hunde skal have en højt værdsat plet på hovedet. Der er en legende spundet omkring denne plet: Mens hertugen kæmpede i slaget ved Blenheim, sad hertuginde Sara hjemme og ventede nervøst på nyheder. Hun sad med en drægtig spanieltæve på skødet, og i sin ængstelse, klappede og trykkede hun den på hovedet. Da tæven senere nedkom med hvalpe, havde alle hvalpene en plet på størrelse med Hendes Nådes tommelfinger midt oppe på hovedet. 
Dronning Victoria havde som ung pige en tricolour ved navn Dash. Der findes fremdeles mange billeder af ham. I dronning Victoria og Kong Edward's regeringstid, blev Cavalieren næsten udryddet i England. Den race som lignede mest var Toyspaniel, som havde fået sin egen raceklub. På den tid havde hver farvevariant sit eget navn sådan at Black/Tan hed King Charles, den røde hed Ruby og Tricolouren hed Prince Charles. 
I 1923 blev navnet ændret fra Toyspaniel til King Charles Spaniel for alle farvevarianterne, og sådan har det været siden.  Det fandtes ingen hundeudstillinger i England under 1. verdenskrig, og da krigen var ovre, fandt man heller ingen Cavaliers. Den eneste type som var tilbage, var den fladsnudede King Charles Spaniel. 
I begyndelsen af 1920-tallet kom en rig amerikaner ved navn Roswell Eldrigde til England for at købe et par af de langsnudede spaniels som han kendte til via malerier af Gainsborough og Copley. Hans skuffelse var meget stor da han ikke fandt de hunde han ville have. Han udlovede en dusør på 25£ til den hanhund og tæve som vandt på Crufts de næste 5 år. Dermed blev ilden igen tændt, og en gruppe opdrættere startede det møjsommelige arbejde med at opbygge racen på ny.  Antagelig blev de mest langsnudede af King Charles Spaniels brugt til dette formål. Det er nok derfor opdrætterne selv i dag slider med en del bidfejl på racen. 
I 1928 så den Engelske Cavalier King Charles Spaniel Klubben dagens lys. Som standard for racen blev en Blenheim ved navn Ann's Son brugt. Han var den hanhund som havde vundet belønningen på 25£ på Crufts.  Projektet med at redde Cavalieren var ikke lige populært blandt opdrættere af King Charles Spaniel, som mente at det hele nok kom til at dø ud af sig selv efter en tid. Herfra er racehistorien velkendt. Takket være pionerer fik Cavalieren en ny chance, og racen bliver stadig mere populær over hele verden. Det bør også nævnes at i 1973 blev Champion Alansmere Aquarius Best In Show på Crufts. Denne præstation førte til at populariteten virkelig skød fart.
I racestandarden står der at en Cavalier skal vær aktiv, elegant og velbalanceret med et venlig udtryk.
I temperamentet skal den være glad og venlig uden tendens til aggressivitet eller nervøsitet.
Denne beskrivelsen karakteriserer Cavalieren på en udmærket måde. Selv om den elsker at ligge i sengen, sofaen, eller hvor som helst dens ejer befinder sig, er den på ingen måde en udpræget sofahund. Med sin aktive og glade natur sætter den stor pris på fysisk udfoldelse. Den er en fantastisk gå tur ven som mere end gerne følger med på både korte og lange ture.  Mange Cavalier har fremdeles en god portion jagtblod i årene, og vil med stor iver prøve at spore vildt på sine ture i skov og mark. Desværre er det sjældent at  nogen virkelig får prøvet ud deres egenskaber på dette område. Men der er ikke tvivl om at Cavalieren ville blive en brugbar jagthund dersom den blev trænet til det.  Cavalieren er også glad for at bruge hovedet såvel som kroppen. Derfor egner den sig meget godt til både lydighed og agility. 
Ofte hævder Cavalieren sig helt i toppen i sådanne konkurrencer. Blandt dem som satser på en organiseret konkurrenceform, vælger nok de fleste udstilling. Det er en ren eksteriør-konkurrence hvor dagens smukkeste og mest velpræsenterede hunde vinder. Det er nok adskillig enklere at træne en hund til udstilling end f. eks. agility. Men på den anden side kræves der meget af ejeren at holde hunden sin i top udstillingskondition hele tiden.  Det er ikke få timer med forberedelser som må til før hunden kan entre ringen. I tillæg bør du også have været så heldig at få fat i en hund som både har et godt eksteriør og showtemperament. Alligevel vælger de fleste at købe en Cavalier fordi den er en super familiehund. Den tilpasser sig meget let et hvilket som helst miljø. Den elsker mennesker, og gør alt for at behage sin ejer.



FCI Standard
 



SLÆGTSFORSKNING PÅ RACEN

1971 - 1980

DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret efterhånden som jeg finder frem til dem

Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler i HUNDEDATABASEN på HUNDEWEB


TILBAGE