224 DRENTSCHE PATRIJSHOND
I det 16. århundrede udviklede racen
sig fra Spioenen ( også kaldet Spanjoelen), som kom via Frankrig fra Spanien. I
Holland blev den kaldt “Patridge dogs” (agerhønsehunde). I landets østlige
del, især i provinsen Drenthe, bevarede man disse hunde racerene og krydsede dem ikke med
udenlandske racer, som man gjorde andre steder. Den 15 Maj 1943 blev racen officielt
anerkendt af Det Hollandske Kennelklub ( Raad van Beheer op Kynologisch Gebied in
Nederland ), kraftig støttet af Baronesse Van Hardenbroek, hr. Van Heck Jr og hr.
Quartero.
Racen er mest beslægtet med Kleiner Münsterländer og Epagneul Francais.
Den 5
Jun. 1948 grundlagde man en specialklub, Nederlandse Verenihing “De Drentsche
Patrijshond" For den Hollandske jæger, der på sit afvekslende terræn søger afslapning i
jagten uden alt for store kraftudfoldelser, er den jagthund nummer eet. Hunden jager under
gevær og afsøger terrænet uden at komme for langt fra jægeren; den har
tilsyneladende behov for stadig kontakt med ham. Når den får fært af vildtet,
tager den fast stand og står ubevægelig i moderat afstand. Under standen venter hunden
på, at jægeren skal komme nærmere, og ved lange ventetider ser den sig om efter sin
herre.
Den har en så god tilpasningsevne, at den egner sig til jagt på alle former for
vildt i marken og til vandarbejde, og desuden er den god som apportør og som
schweisshund.
De nævnte egenskaber er medfødt hos hunden, og det er derfor
karakteristisk for den, at den kun behøver lidt dressur. På grund af hundens blide
karakter er det forkert
at træne den med hård dressur.