058 GROSSER SCHWEIZER SENNENHUND
 



 


I 1908 på en udstilling i Langenthal blev den første Grosser fremvist, som en korthåret Berner Sennenhund. Det viste sig at være en næsten uddød race, som i hele Schweiz blev kaldt Grosser Schweizer Sennenhund. To år efter på en udstilling i Bern blev der fremvist 4 repræsentanter af racen.
Grundlæggelsen af klubben Grosser Schweizer Sennenhund blev oprettet i 1912 i Schweiz.
Helhedsindtryk: Stor, tætbygget, bevægelig hund med sort grundfarve, glimt af rustrød og hvide aftegninger, harmonisk og flot i symmetri og farve. Størrelse og højde: Hanhunde 65-72 cm, idealhøjde 70 cm Tæver 62-68 cm, idealhøjde 65 cm Pels: Korthåret med tyk underpels Farve: Glinsende sort med lyse rødbrune pletter på kinderne, over øjnene og på alle fire ben; hvide, let til middelstærke symmetriske hovedaftegning (blis) og brystkryds, hvide poter og hvid halespids.
Hoved; Kraftig, men ikke grov, med let udpræget stop, middellangt kraftigt bid; tørre læber; øjnene middelstore, mørke, øjenlåg godt tilslutttet; ørerne middelstore, trekantede. Krop: Dybt, bredt bryst, ovale ribben; ryggen middellang, kraftig og lige; krydset pænt afrundet; hale temmelig kraftig, hængende, lige båret; lige kraftige lemmer; godt vinklet; bagbensklo skal være fjernet; poterne runde og lukkede. Oprindelsesland: Schweiz omkring 300-tallet Anvendelse: Trækhund på gårde og som lavinehund. Grosser Schweizer Sennen hunden har alle sennenhundenes egenskaber. Det er en god familiehund, god vagthund, forsvarer uden frygt og uden list, god kvægvogter, god ledsager, arbejdsivrig. De beskytter kvinder og børn, er
meget kærlige, venlige, hengivne, opmærksomme, ubestikkelige, og trofaste. Mange vil gerne gå i vandet.
Mindre gode egenskaber er at de snorker, fiser og stjæler mad. Den første grosser blev registreret i DKK i 1959, og der blev registreret en mere i 1960. Antal hunde registreret i Danmark vil blive et skøn på ca. 50 registrerede og ikke registrede i DKK. En del hunde er blevet importeret fra Schweiz, USA, Norge og Sverige i de sidste par år.
Grosserejere i Danmark i dag vil gerne fremavle en sund stamme til opdræt. Det vil sige en stamme uden HD, AD og skulderdysplasi samt uden øjenhår, epilepsi og andre arvelige sygdomme. 

Sakset fra Hundepostens informationsnummer med tilladelse fra formanden: Bodil Rüsz
 


FCI Standard
 


TILBAGE