223 HOLLANDSK HYRDEHUND - ALLE VARIANTER
 

Indsendt af Rikke Klostergaard©

Fra ca. det 15. århundrede til det 19. århundrede arbejdede tusinder af hunde med fåreflokke rundt om i Europa, og udviklede dermed den specielle arbejdsgren: Hyrdehundene. Hyrdehundenes arbejde, var at være ”levende grænser” med det formål at flytte fårene til deres græsningsområder og holde dem på de områder, som hyrden ønskede (dvs. væk fra f.eks. dyrkede marker). Hundene var effektive og ikke overraskende var hyrdehundene derfor livsvigtige værktøjer for hyrderne rundt om i Europa på denne tid, men eftersom hyrderne var økonomisk trængte fungerede hundene ikke kun som hyrdehunde, men tog sig også af andet arbejde på gårdene f.eks. som rottefængere, jagt- og vagthunde.

Hyrderne var ikke interesseret i hundenes udseende men kun i deres arbejdskraft, hvorfor der i avlen kun blev taget hensyn til deres arbejdsevne: Hundene skulle være gode til at passe og styre fårene, tilpasset det hårde liv på den tid og måtte ikke være krævende. Hyrdehunde var ret ens, eftersom der kun var små forskelle i hyrdehundenes arbejde rundt om i Europa. Forskellene var mere i farver og pels end i bygning.

I slutningen af perioden begynde man at vise interesse i at udstille, renavle og holde hyrdehundene som familiehunde, hvorved mange gode arbejdshunde blev udelukket fra avlen for at opnå en mere ensartet type. Raceklubber blev oprettet (Nederlandse Herdershonden Club blev grundlagt i 1898), og lige før starten af det 20. århundrede begyndte den tyske Schæferhund, de belgiske hyrdehunde og de Hollandske Hyrdehunde at udvikle deres egen standard og type.

Roden i den ”europæiske hyrdehund” forklarer temperamentet og væremåde for de Hollandske Hyrdehunde, eftersom hyrdehundementaliteten er meget velbevaret i denne race. I karakter er den Hollandske Hyrdehund hengiven, lydig, loyal, trofast, ikke krævende men arbejdsvillig. Også udseenet bærer præg af de europæiske rødder: Hollandsk Hyrdehund kan beskrives som en mellemting imellem de belgiske hyrdehunde og en Schæferhund – med farve som en tigerstribet Boxer. Af mange forskellige grunde er de Hollandske Hyrdehunde ikke blevet så populære som de tyske Schæferhunde eller de Belgiske Hyrdehunde, men har derfor også haft mulighed for at bevare deres originale udseende og temperament. Hyrdehundementaliteten har også bevirket, at racen stadig den dag i dag er en typisk en-mands-hund, som er hengiven og loyal til hele familien, men knytter sig mest til et familiemedlem. Det var krævet af de europæiske hyrdehunde, at de kunne arbejde selvstændigt og viste initiativ, hvilket også bevirker at de Hollandske Hyrdehunde i dag har en stærk vilje og kræver en ejer, som er villig til at være ”fører for flokken” (hårde ord og straf vil ødelægge den nedarvede hyrdehundementalitet). Men hvis du kan give den lederskab, opmærksomhed og mulighed for at udfolde sig, så vil du få en hengiven, intelligent og tillidsfuld makker, med hvem du kan tilbringe mange gode år (det er nemlig en sund race).

Racen består af tre varianter (korthåret, langhåret og ruhåret), hvor den største forskel er pelstyperne. Til trods for at det ofte afhænger af ejeren, så er der små forskelle i temperament hos de tre varianter. Den korthårede har et mere ekstremt og følelsesmæssigt temperament sammenlignet med den ruhårede. Den langhårede har derimod har et mere sensibelt temperament i forhold til den ruhårede, som i øvrigt kræver trimning to gange om året. Men der er langt flere ligheder end forskelligheder imellem de tre varianter.

For dem, der gerne vil give deres hund en aktiv træning, vil finde de Hollandske Hyrdehunde gode arbejdshunde i sportsgrene som f.eks. lydighed, agility, brugshundearbejde eller som fører-, hyrde-, politi- og redningshund. Til brugshundetræning er den korthåret mest brugt. Nogle langhårede deltager også i denne sportsgren, men de ses mest som udstillingshunde. Den ruhårede deltager i begge dele, men fremtiden for denne variant er desværre ret usikker (de sidste år er der ikke opdrættet ret mange ruhårede hvalpe). Der findes ca. 2000 korthårede, 1000 langhårede og 750 ruhårede Hollandske Hyrdehunde i Holland, hvorfor racen må betegnes som sjælden selv i hjemlandet. I Danmark er racens repræsenteret om end i meget lille målestok: Der findes ca. 50 langhårede og enkelte korthårede og ruhårede. Racen har ikke egen specialklub under DKK, men hører ind under ”Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub”, hvor også yderlig information kan fås.

FCI Standard
 

SLÆGTSFORSKNING PÅ RACEN

DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret efterhånden som jeg finder frem til dem

Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler i Hundedatabasen på HUNDEWEB

TILBAGE