120 IRSK SETTER



Irsk Setter i Danmark må siges at have det rimeligt som jagthunderace. Der fødes ikke flere hvalpe end der statistisk er jægere til at aftage og sådan skal det også være. En irsk setter er først og fremmest skabt til jagt og når man så samtidig får en af verdens smukkeste hunde med et livligt og venligt gemyt, er det naturligvis også en god ting - og dog.....

Desværre har vi nogle enkle opdrættere, der har forvildet sig ind på en race, som de ikke burde pille ved, idet de betragter Irlænderen som en Showhund - og avler derefter - store, smukke hunde med ædle hoveder og en voldsom pels. Kigger man under pynten, finder man i reglen en setter, der er meget stejl og alt for smal i fronten og brystkassen, hvilket hindrer hunden i at kunne udvikle ordentlig lungekapacitet, som den har brug for - f. eks  i en roemark, hvor den i fuld galop gennem disse høje planter, gerne skulle kunne holde nogle timer inden den går "død".

Smukt hårlag i ufattelige længder og super ædle hoveder er ikke det vigtigste for en jagthund.
Derimod  er det vigtigt, at en Irsk setter har en krop der er bygget på en så hensigtsmæssig måde, at den tillader hunden at komme over mest muligt terræn ved brug af mindst muligt energi. Stejle fronter er ikke godt for et galop-nedslag, hvor hele hundens vægt med stor kraft rammer skuldre og forben - og er disse ikke korrekt vinklet, kan den nødvendige affjedring ikke finde sted og hunden kører træt. Stejl bagpart gør at hunden hæmmes og ikke kan "flytte jord" nok under sig og den bliver for langsom. En dårligt bygget hund, slides hurtigere op under praktisk jagt eller markprøver, end en hund der har vinkler og ryglængde i orden.

Dermed er det ikke sagt at man bør holde sig væk fra en irsk setter hvis man ikke ønsker at bruge dens medfødte talenter - En irsk setter er en skøn race at holde som familiehund - at den skal ud og spæne efter en cykel 10 km hver dag, er en skrøne - den slags er forbeholdt de hunde der skal være i absolut topkondition op til markprøve- og jagtsæssonen. Hvis man sørger for en rimelig stimulering og giver sin setter noget at bestille - går til træning - måske lærer den at apportere, fungerer den fint - bl.a. i selskab med børn. En Irsk setter er en meget social hund, der ikke egner sig til at tilbringe dagen alene i en hundegård.

Her er et klassisk eksempel på, hvad der kan ske med en race, når man helt ser bort fra racens formålsparagraf. Billedet herunder skal forestille en irsk setter der er blevet Best of Breed i USA. Opdrættere der vil have en irsk setter til at se sådan ud, bør vælge en anden race - f. eks Afghansk Mynde som denne hund ligner en latterlig karikatur af.

Jytte Mølgaard Jensen
 


FCI Standard  
 


Se Irsk setter stambøger her: www.irish-setter-family.dk


TILBAGE