160 IRSK
ULVEHUND
Ulvehunden
er en gammel race. En af de tidligste referencer som omhandler ulvehunden,
er et brev fra en romersk konsul
( 393 e.Kr. ), hvori han takker sin bror
for en gave på 7 irske ulvehunde. De skulle kæmpe i Roms arenaer mod
f.eks. bjørne.
Man mente i øvrigt at ulvehunden blev bragt til Irland vores tidsregning,
hvor kelterne, af romerne kaldet galler - indoeuropæer, bragte dem med
sig. På et tidspunkt var det således at ingen under adelsstatus måtte
eje ulvehunde.
Vi taler her om midten af dette årtusinde. De blev brugt til at nedlægge
vildsvin, hjorte, ulve og også den irske kæmpeælg. Den er uddød nu,
men det siges at den var omkring 180 cm. høj. Lyder meget sandsynligt. Da
ulvehunden ikke var en “ ørn “ over lange distancer, sparede man dem
indtil stedet, hvor de skulle jage. Først da blev de sluppet løs. Og med
deres lange ben kunne de hurtigt løbe vildtet op. Der sker imidlertid det
at i slutningen af det 1700 årh. får adelen og kongerne indskrænket
deres magt. Det er næsten fælles for hele Europa. Enevældet o.lign. er
på retur. Der kommer smalhals også blandt royale. Det bevirker at man
ikke længere har råd til at holde disse store hunde på kost. På
et tidspunkt var ulvehundene ved at uddø. Det er i begyndelsen af 1800
tallet. Kun takket være en engelsk kaptajn - G.A.Graham - lever hunden i
dag. Med en vis overdrivelse. Han fandt nogle af de sidste store ulvehunde
og krydsede dem lidt med Skotsk hjortehund, Grand danois, Mastiff og andet
godt.