145 LEONBERGER
Omkring 1840 foretog Heinrich Essig, rådmand
i byen Leonberg ved Stuttgart, en krydsning mellem en sort-hvid
Newfoundland og en såkaldt “Barry-han” fra klosterhospic´et Store
St. Bernhard.
Senere blev også en Pyreneerhund anvendt.
Resultat blev
meget store hunde med overvejende lang, hvid pels.
Essig havde som mål en
løvelignede hund, idet løven indgår i byen Leonbergs våbenskjold.
De første hunde, der virkelig blev kaldt “Leonbergere”, blev født i
1846. De forenede sig i ophavsracernes fremragende egenskaber.
Allerede
kort tid herefter blev mange af disse hunde fra Leonberg solgt som
statussymboler over hele verden.
Ved slutningen af det 19. århundrede
blev leonbergerne i Baden-Wüttemberg fortrinsvis holdt som gårdhunde på
landet. Deres egenskaber som vagt- og trækhunde var højt berømmet.
Under de to Verdenskrige og efterkrigstidens nød gik antallet af
avlshunde dramatisk tilbage.
I dag er leonbergeren en fortrinlig
familiehund, som lever op til alle de krav, vor moderne tilværelse
stiller.
Stamtavler fra 1980 til nu, kan du som medlem af DKK. finde på Hundedatabasen