145 LEONBERGER
 



 


Omkring 1840 foretog Heinrich Essig, rådmand i byen Leonberg ved Stuttgart, en krydsning mellem en sort-hvid Newfoundland og en såkaldt “Barry-han” fra klosterhospic´et Store St. Bernhard.
Senere blev også en Pyreneerhund anvendt.
Resultat blev meget store hunde med overvejende lang, hvid pels.
Essig havde som mål en løvelignede hund, idet løven indgår i byen Leonbergs våbenskjold.
De første hunde, der virkelig blev kaldt “Leonbergere”, blev født i 1846. De forenede sig i ophavsracernes fremragende egenskaber.
Allerede kort tid herefter blev mange af disse hunde fra Leonberg solgt som statussymboler over hele verden.
Ved slutningen af det 19. århundrede blev leonbergerne i Baden-Wüttemberg fortrinsvis holdt som gårdhunde på landet. Deres egenskaber som vagt- og trækhunde var højt berømmet.
Under de to Verdenskrige og efterkrigstidens nød gik antallet af avlshunde dramatisk tilbage.
I dag er leonbergeren en fortrinlig familiehund, som lever op til alle de krav, vor moderne tilværelse stiller.
 


FCI Standard


Stamtavler fra 1980 til nu, kan du som medlem af DKK. finde på Hundedatabasen