145 LEONBERGER
Omkring 1840 foretog Heinrich Essig, rådmand
i byen Leonberg ved Stuttgart, en krydsning mellem en sort-hvid
Newfoundland og en såkaldt “Barry-han” fra klosterhospic´et Store
St. Bernhard.
Senere blev også en Pyreneerhund anvendt.
Resultat blev
meget store hunde med overvejende lang, hvid pels.
Essig havde som mål en
løvelignede hund, idet løven indgår i byen Leonbergs våbenskjold.
De første hunde, der virkelig blev kaldt “Leonbergere”, blev født i
1846. De forenede sig i ophavsracernes fremragende egenskaber.
Allerede
kort tid herefter blev mange af disse hunde fra Leonberg solgt som
statussymboler over hele verden.
Ved slutningen af det 19. århundrede
blev leonbergerne i Baden-Wüttemberg fortrinsvis holdt som gårdhunde på
landet. Deres egenskaber som vagt- og trækhunde var højt berømmet.
Under de to Verdenskrige og efterkrigstidens nød gik antallet af
avlshunde dramatisk tilbage.
I dag er leonbergeren en fortrinlig
familiehund, som lever op til alle de krav, vor moderne tilværelse
stiller.