268 NORSK ELGHUND, SORT
Vi ved ikke noget sikkert om racens oprindelse, men vi antager at den har fulgt vor urbefolkning, samerne, måske i flere århundreder. Den sorte elghund havde i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en betydelig udbredelse, særlig i østlige dalområder i Norge. Den blev brugt som elg- og bjørnehund. Efter århundredeskiftet blev svært mange af avlen på elghund i Skandinavien koncentreret om den norske grå, og den sorte kom mere og mere i baggrunden. Racen var i midten af halvtredserne i fåtal, nærmest i fare for at uddø, da enkelte interesserede begynte at avle på de bedste af de få hunde som fandtes. Dette førte til en jævn stigning i i antallet frem til i dag, og nu ligger det årlige registreringsantal af valpe hos Norsk Kennel Klub mellem 90 og 150. Efter mange års skyggetilværelse er det nu en god stamme af sorte elghunde i Norge, selv om den fortsat er "lillebror" i forhold til den grå.
Brugsegenskaber
Racens gemyt er stort set meget godt, men det er en bestemt hund som også
kan blive egenrådig hvis den får anledning til det. Den kan bjæffe en del,
særlig hvis den står meget i løbegård eller i bånd. Det siges ofte om den
sorte elghund at den er stridere i gemyttet end den grå, men det er nok
først og fremmest et spørsmål om hvordan den opdrages og behandles. Den
sorte elghund er glad ifor motion og let at holde i form. Jævnlige ture i
skov og mark helt fra hvalpestadiet lægger grundlaget for en fin tur- og
jagtkammerat. Den sorte elghund stikker sjælden af selv om den har
anledning til det, men det er selvfølgelig individuelt. Racen bruges stort
set som ledhund på jagt.
Eksteriør
Den sorte elghund er en typisk spidshund med en spændstig og letbygget
krop og bruges hovedsagelig til jagt på storvildt. Standarden er i store
træk den samme som for norsk elghund grå, med størrelse og farve som
væsentlig forskel. Den sorte elghund skal have ren sort farve, men lidt
hvidt på brystet, samt på forben og poter er tilladt. Idealhøyden er 47
centimeter for hannhunder og 44 centimeter for tisper.
Sikring af norsk elghund, sort i fremtiden
Den vigtigste sikring af norsk elghund sort er at sørge for at der findes
en stor og livskraftig stamme af racen. Dette kan flere bidrage med, ved å
skaffe sig norsk elghund sort dersom de alligevel har tænkt sig at
anskaffe sig en elghund. Videre har Norsk Kennel Klub og Norsk
Landbrugsmuseum i 1992 inviteret til et samarbejde med Norske
Elghundklubbers Forbund for at opbygge en genbank med frossen sæd
til llangtidslagring. Målet er at genbanken skal indeholde sæd efter ti
hunde af hver af de syv norske hunderacer (foruden norsk elghund sort er
det lundehund, dunker, hygenhund, haldenstøver, norsk elghund grå og norsk
buhund). Sæden skal fortrinsvis lagres i ti år og kan tages i brug ved
f.eks. akut krise i en race eller behov for "gammelt" materiale i
avlsarbejdet.
Oversat fra
norsk sf Jytte
Mølgaard Jensen
Stamtavler fra 1980 til nu, kan du som medlem af DKK. finde på Hundedatabasen