064 ØSTRIGSK PINSCHER 
 



 


Den østrigske pinscher er en urrace. Ved udgravninger af 4000 år gamle pælebyer ved Mond- og Attensøen i Østrig har man fundet hundekranier, der i mindste detalje er identiske med de østrigske pinschere, vi kender i dag. Denne hundetype var almindelig overalt i Europa i tidligere tider, og den er uden tvivl stamfaderen til vore dages pinschere og schnauzere. Denne urpinscher har holdt sig uforandret i Østrig. Det var den østrigske professor i kynologi Dr. Emil Hauck, der opdagede den østrigske pinscher og blev klar over at denne "bondehund" besad nogle meget værdifulde egenskaber, der var værd at bevare for fremtiden. Han fik sat et systematisk opdræt i gang og i 1928 blev der på en Wienerudstilling vist 57 østrigske pinschere. I 1928 blev racen anerkendt af den østrigske kennelklub  og i 1929 af FCI. Desværre tabte man hvor racen gennem de sidste 10 år har haft en mærkbar fremgang.  Interessen for disse hunde gennem tresseme og halvfjerdserne og i 1975 var der kun nogle få stykker tilbage; men det er heldigvis lykkedes at redde racen. Den bliver  opdrættet i Østrig, Holland, Belgien, Tyskland og i særdeleshed i Danmark, hvor racen gennem de sidste 10 år har haft en mærkbar fremgang.
Den østrigske pinscher er en knap middelstor hund med et livligt temperament. Den er overordentlig vagtsom og kan være noget mistroisk over for fremmede, men den er utrolig kærlig og hengiven over for sin familie. Den har gode brugshundeegenskaber og er derfor meget velegnet som sportshund hvad enten det gælder lydighedsdressur, sporarbejde eller agility, som lige er noget for en østrigsk pinscher, da den er meget adræt og sikker på benene. Den østrigske pinscher er meget lærenem og vil gerne gøre sin ejer tilpas, derfor er det en fornøjelse at arbejde med en sådan hund.

Sakset fra HUNDEPOSTEN med tilladelse fra formand Bodil Rütsz
 


FCI Standard


TILBAGE