248 PHARAO HUND




 


Racen fremstår som en middelstor hund med ædel holdning. Den er yndefuld, og meget hurtig, med frie og lette bevægelser og dens udtryk er opmærksomt og vågent. Idealstørrelsen på en Pharaoh Hound er for hanner 56 cm og tæver 53 cm. Næsens farve er noget udsædvanlig kødfarvet. Ørerne bæres opretstående. Pharaoh Hounds er meget intelligente og rimeligt nemme
at træne - dog på deres egne præmisser. En Pharaoh elsker fest og ballade, vild leg på træningspladsen - og charme har den masser af. Pharaohs er åben og venlige af væsen, glade, legesyge og utrolig kærlige overfor hele familien. Den egner sig glimrende sammen med børn ligesom den kommer godt ud af det med andre husdyr i familien. Pharaoh Hounds lever tæt
sammen med deres familie, ligger gerne i arm, og tæt op ad sine mennesker. Den elsker hele sin familie og knytter sig ikke nær så stærkt til bare én enkelt i familien som mange andre racer. Den elsker, at man snakker med den! Den trives bedst i bløde lænestole og lune dyner. En Pharaoh Hound egner sig fortrindeligt som vagthund. Af natur er de nysgerrige og undersøger området, hvor de færdes godt og grundigt hver dag. Som følge af dette og racens instinkt til at jage ved syn, lugtesans, og en udpræget brug af ørerne, bør Pharaoen have en passende indhegning at boltre sig i, for selv om deres instinkt for hjemmets område er stærkt, går de gerne på opdagelse. De elsker at grave. I de første par år i en Pharaoh Hounds liv kan den opleves lidt destruktiv. Dette aftager i løbet af hundens 2. leveår og lysten til at undersøge, hvad der findes under ethvert pudebetræk aftager. De kan blive 14 - 15 år gammel. Det er ikke kendt, hvornår de første eksemplarer af Pharaoh Hounds blev importeret til England, men de første beretninger om et par unge Pharaoh hvalpekuld stammer fra 30’erne. I begyndelsen af 60’erne dannede 10 Pharaoh Hounds, importeret fra Malta og Gozo, basis for racen i England. Navnet Pharaoh Hound fik racen
engang i 1977, da England, som protektor for racen fik anerkendt den FCI-standard. Englænderne gav racen navnet fordi det leder tanken hen på racens oprindelse: Farao’ers hund i det gamle Ægypten.
Hvis du er interesseret i at anskaffe dig en Pharaoh Hound, eller vide mere, bør du henvende
dig til Myndeklubben

Indsendt af  Janet Frimodt-Møller


FCI Standard


SLÆGTSFORSKNING AF RACEN

1971 - 1979

DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret efterhånden som jeg finder frem til dem

Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler på HUNDEWEB