172 PUDEL - Alle varianter
 



 


Hvis "almindelige mennesker" skal karakterisere en noget overdreven udstillingshund, vil valget ofte falde på pudlen, men den er faktisk en rigtig brugshund. Pudlen er en rigtig ekstravagant race, men den er samtidig en af dem, der arbejder mest - i en masse forskellige sammenhænge. Med andre ord, så er pudlen et rigtigt forvirret eksempel pa alt det bedste og mest komplette i hundesporten.
Udstillingsmæssigt, altså eksteriørmæssigt, så er pudlen den race, hvor næsten alt er tilladt - og muligt. Klippe-damernes fryd.
Her er en race, som kan opfylde enhver neurotisk udstillings- og klippefreak. Der er ingen grænser for hvor længe, pudlen kan tilbringe på klippebordet, mens klipperen bevæger sig rundt om bordet med saksen kampberedt i stilling for at angribe netop de fire hår, der forhindrer det absolutte vidunder af en perfekt hundepels, ingen ende på hvor mange ekstra centimeter og ekstra højde og størrelse, der kan lægges i hunden, uden at det går ud over den standardfastlagte skulderhøjde Jo, pudlen er enhver klippers, handlers og udstillers drømmerace.

Fire størrelser i fem farver
Og så alle de størrelser. Fire er det blevet til, og i mange farver og i forskellige tilladte klipninger. Både alle de accepterede frisurer og de forskellige varianter, som begavede pudelejere selv har fundet frem og perfektioneret. Det er ikke sært, at hvis man skulle lave en test på den mest udskældte, mest hånede af alle hundesportens individer, så ville det nok blive en pudel, med sløjfer her og simili der, som blev udpeget.
Og det kan da godt være, at racen og dens forkæmpere af og til selv har været ude om det, men det er jo i virkeligheden kun overfladepolish. direkte fra sprayflasken, Skindet bedrager-
• Hos pudlerne vil vi gerne se en skarp profilering i type og stil - uanset størrelse og farve, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at det oftest går op i den højere enhed når farven er sort hvis jeg må sige det direkte - for der er masser hund i en pudel. Og det ved de fleste hundefolk udmærket, også dem der selv fører an med næseklemme nar de passerer trimmebordene.

Usikker fortid
Hvor pudlen oprindelig kommer fra, fortaber sig noget i det uvisse. I Frankrig råbes der med høj røst fra de meget berømte gallere, og det har den internationale sammenslutning besluttet sig  at bifalde, selv om det er yderst tvivlsomt om det holder vand. Italien eller Tyskland er mere sandsynlig som hjemstavn. Ja, nogle hævder, racen oprindelig stammer fra Rusland. Og den findes dokumenteret på malerier længe før den fik sit navn. Racens formål er der mere enighed om, en brugshund som havde mange opgaver, en af dem at være apporterende jagthund. Det viser den oplagt talent for endnu i vore dage efter uvist hvor mange generationer i husets bedste sofahjørne.

Altid arbejdsivrig
Pudlen demonstrerer til overmål sin vilje og evne til at opfylde de ønsker, dens nutidsherre har til den, i lydighedsringen, på forhindringsbanen eller hvilket navn, man ellers vælger at sætte på den beskæftigelse, som falder pudlen let og naturlig. Og ganske ligegyldigt hvilken opgaver man beder en pudel om at løse. Den skal være velkonstrueret, med gode proportioner og korrekte vinkler i bevægeapparatet, for kun med gode vinkler kan pudlen føre sig frem med den stolte rejsning og kække holdning, som hører til racens fineste karakteristika. Vi ønsker at se en pudel med et ædelt, slankt og langt hoved. En kraftig, markeret underkæbe hører med og er noget der kan adskille to ellers tilsyneladende ligeværdige og ens hunde i en finalekonkurrence: en veludviklet underkæbe hos den ene hund og en svag, vigende underkæbe måske forsøgt pyntet lidt med begyndende "skæg" hos den anden. Vi ønsker en lang hals med stramt halsskind. Den løse halshud er en skavank, der ikke sjældent ses skjult af fiffige handlere under en stram halskæde, men når snoren slækkes, så hunden kan bevæge sig frit fremad i løs snor, således som en pudel naturligvis skal vises frem, ja så afsløres for meget halshud sig uvægerligt. Som det jo ses i så mange racer.

En lang skulder
Det er nu ikke kun for at skjule løs halshud, at mange handlere strammer deres pudel op og viser den i stram snor. Var det endda bare kun derfor, så kunne det måske være tilgivet. Efter den markerede skulderkam, følger en kort og stærk ryg, en bred og muskuløs, smidig lænd og en velvinklet bagpart, der kan tilføre hunden den fremdrift, som kan tillade hunden at stoltsere lidt med sin forpart. Pudlen skal naturligvIs helst have en lang og meget skråtliggende skulder og en overarm af tilsvarende længde. Så kan forlemmerne føres vejvindende og smidigt frem i et langt og elastisk skridt. På dette punkt vil den fremragende og enestående pudel afsløre sig for os, når vi møder den i den store ring, ganske på samme måde som næsten enhver anden race med en stor og skrå skulder, vil gøre det. Skulderen er i de allerfleste racer en hovedanstødssten. Men så meget desto større skal glæden naturligvis være, når vi af og til møder det perfekte. Jamen det er jo krav, som vi stiller til de fleste racer! Og det er de samme krav, vi stiller både til stor-, mellem-, dværg- og toypudel, som den nyeste og mindste størrelse hedder. De skal ligne hinanden, være konstrueret pa samme måde. Det bedste resultat når pudelopdrætterne nok- hvis de bruger billedet af en rigtig god mellempuddel på deres indre nethinde. Går lidt op i størrelse og derved får standardpudlen og lidt ned for at få de to mindre varianter.
De rigtig gode, små pudler skal ikke være med kuglerunde øjne, runde skaller, små strittende, alt for tynde ben og uden brystkasse, ligesom de store ikke skal være så store som heste. Det havde de engang en tendens til og det hjalp ikke, at kalde dem kongepudler. Det blev de ikke rigtigere af, når centimeterstokken nåede 68-70, selv om det da gerne skal indrømmes, at jeg kun har gode erindrings-ekko af en hund på 65. Der var masser af type og udstråling, Og det hænger ikke på et par centimeters overstørrelse, eller understørrelse for den sags skyld. Med mindre det da er alle hundene i en race, for så ryger helheden og racepræget sig jo en tur. Pudelstandarden fastslår disse størrelser: Stor: 45 til 58 cm. Mellem: 38 til 45 cm. Dværg: 28 til 35 cm. Toy: under 28 cm (idealet: 25 cm). Pudlernes pels findes i to hovedgrupper: uldpels og snorepels, den sidste er så godt som ukendt. Uldpelsen skal iflg standarden være klippet nøje efter normerne, dvs. at pudler, der ønskes præmieret på udstilling enten skal være klippet i tysk løve, engelsk løve eller "modeklipning" Farverne er ens for alle fire størrelser: sort, brun, sølv, hvid og abrikos. Fælles for dem alle er kravet om klare og helt ensartede farver. Pudler findes altså for enhver smag i størrelse og næsten også i farve: sort hvid, grå brun og abrikos. Og smukke er de alle når det altså er smukke, rene og dybe farver, ensartede over hele hunden; men det er vanskelige sager at kaste sig ud i Farveladen er bestemt ikke for begyndere. For dem kan man nok sige: prøv med en sort, for sort er altid pænt.

Sakset fra DKK's medlemsblad HUNDEN


FCI Standard
 


 SLÆGTSFORSKNING PÅ RACERNE

Desværre er nogle at tavlerne på Miniaturepudel ulæselige - meget sjusket og gnidret håndskrift eller udtværet stenciltryk
det drejer sig om: 131785 - 331786 - 331787 - 331788 - 331789 - 131790 - 331791 - 331791 - 331792 - 331793 - 331794 - 331795 - beklager meget

 

 STAMTAVLER  DVÆRGPUDEL - LILLE PUDEL - MINIATURE PUDEL - Toy Pudel

1889 - 1920

1921 - 1930

1931 - 1940

1941 - 1950

1951 - 1960

1961 - 1970

1971 - 1979

STAMTAVLER MELLEM PUDEL

1889 - 1920

1921 - 1930

1931-1940 1941 - 1950

1951 -  1960

1961 - 1970

1971 - 1979

  STAMTAVLER STORPUDEL

1889 - 1920

1921 - 1930

1931 - 1940

1941-1950

1951 -  1960

1961 - 1970

1971 - 1979

 DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret efterhånden som jeg finder frem til dem

Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler i hundedatabasen i Hundedatabasen på HUNDEWEB