056 PUMI



Den første Pumi kom til Danmark i 1986. Det var den svenskfødte Mysophans Skalle-Per (dansk champion). Senere kom tæven Mohas Bjæril (2 cert). Disse to hunde har sammen fået et par kuld hvalpe.Pumien er en livlig og lærenem hyrde- og vagthund. Den er lydig, elsker at lave kunster, har nemt ved at gå spor og er meget glad for agility, og hvad vi ellers gerne vil lære den. Den er meget flokbunden og elsker sin flokfører over alt. Den er en smule reserveret og går ikke gerne til fremmede. Pumiens ydre karakteristika er de livlige overtippede ører, som hele tiden lytter opmærksomt og viser sindsstemningen, som på et rådyr. Halen går hen over ryggen, den sluttende ryglinie, den kvadratiske facon og de let trippende bevægelser. Pumien er en temmelig ny race. Den nedstammer fra den urgamle pulirace gennem krydsninger med tyske og franske hyrdehunde. Den er en meget livlig hyrdehund. Djærv og modig, derfor anvendes den til at vogte også større kreaturer. Den anvendes endog til vildsvinejagt. Den har god lugtesans. Er god til at fange mus og rotter. Generelle kendetegn:
Middelstor, meget livlig terrier-agtig hunderace. Hovedet er aflang, Ørerne højt ansatte - opretstående med nedadhængende tipper. Livlige bevægelser og et udtryksfuldt gøen. Den har saksebid  med  veludviklede og stærke tænder. Stramme læber, der slutter tæt til tænderne. Øjnene sidder lidt på skrå og er mørkebrune. Halen er ganske højt ansat. Forbenene er vinklede. Huden er skiffergrå og indeholder meget pigment. De frie partier som næse, læber og mund er helt sorte. Tungen er klar rød. Hele kroppen er dækket af middellang strid pels, som består af 50% dækhår og 50% underuld. Farverne varierer meget, - alle farver er tilladte, sslv, radbrun, sand og sort. Hvid er ikke så almindeligt. Pletter er ikke ønskelige.

Sakset fra Hundepostens informationsnummer med tilladelse fra formanden: Bodil Rüsz
 


FCI Standard


TILBAGE