166 SCHÆFER
 

Som brugshund er og vil Schæferhunden altid være en vigtig medarbejder ved politiet, militæret, vagtværn og som redningshund og førerhund.Schæferhunden er ikke kun en udstillingshund, men også brugshund. Derfor er det vigtigt at holde fast i en smuk hund med et sund helbred og et godt væsen. Dette søger vi i klubben at fastholde og til stadighed forbedre. Således kan der kun stambogsføres hvalpe efter avlsgodkendte forældre.

Den planmæssige avl med schæferhunde tager sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet. Omkring århundredeskiftet opstod forskellige foreninger med det formål at opbygge og renavle schæferhunderacen. Begyndelsen var præget af en del uoverensstemmelser. Nogle grupper ville først og fremmest avle på brugsegenskaber, andre på eksteriør. Først i 1899 lykkedes det at skabe en stabil forening under ledelse af Arthur Meyer og med ritmester v. Stephanitz som ordfører. Sidstnævnte blev senere foreningens præsident og han har en meget stor del af æren for udformningen af den politik, der resulterede i vor tids schæferhund. Det var v. Stephanitz  grundlæggende holdning, at der skulle lægges vægt på både udseende og indre egenskaber, et synspunkt han altid holdt fast ved og forfægtede med stor styrke. 

Grundstammen i schæferhunden blev opbygget af hyrdehunde fra Würtemberg; det var ret store langhårede hunde med hængeører og korrekt båret hale, fra Thüringen noget mindre, korthårede hunde med ståører og fra Schwaben kom hunde med gode hyrdehundeegenskaber. Derudover også en del mere eller mindre betydende lokal varianter.
(uddrag af bogen: Markante linjer i tysk schæferundeavl af Arne Bak Rasmussen)

Kilde:  Naholdy

STANDARD

SLÆGTSFORSKNING AF RACEN

DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret efterhånden som jeg finder frem til dem

Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler på HUNDEWEB