257 - SHIBA INU
Shiba (også kendt som Shiba inu)
betyder "lille hund" på japansk og er en meget gammel race, der opstod i det
bjergrige, japanske landskab.
Shibalignende hundetyper har været kendt i over 3000 år, og rester af sådanne
hunde er bl.a. fundet i ruiner fra omkring 500 år f. Kr. Shiba'en blev
oprindeligt brugt som jagthund, men blev i forbindelse med importen af klassiske
europæiske jagthunderacer krydset med disse for at skabe en ny type jagthund.
Det blev over årene stadig sjældnere og sjældenere at støde på raceren shiba, og
det fik en gruppe japanere til at påbegynde et seriøst redningsarbejde for at
sikre racen fra at uddø. Racen fik sin standard i 1934 og blev i 1937 udnævnt
til et såkaldt japansk "naturmonument", hvilket var med til at redde den nu så
populære lille hund. 2. verdenskrig gjorde et stort indhug i racen, men den
overlevede og er i dag én af Japans mest skattede hunderacer. Shiba'en er den
mindste af spidshundene.
Shiba'en har normalt stor personlighed, og den gør sjældent. Det er også en meget renlig hunderace - Ofte er den renlig, når man får den fra kennelen.
SLÆGTSFORSKNING AF RACEN
1882 - 1920 |
1921 - 1930 |
1931 - 1940 |
1941 - 1950 |
1951 - 1960 |
1971 - 1980 |
DKK´s lager af gamle stamtavlebøger og
stamkort er i min besiddelse
Stamtavlerne er stadig under udarbejdelse og vil blive digitaliseret
efterhånden som jeg finder frem til dem
Fra 1980 kan man som DKK-medlem se stamtavler i Hudedatabasen på HUNDEWEB