000 SILKEPUDEL



Alle os der er født i 50´erne og derunder har på et tidspunkt set en Silkepudel og den findes stadig i et beskedent antal. Normalt bliver den annonceret til salg som Minipudel eller Silkepudel hos diverse opdrættere, men den har faktisk en oprindelse.

For flere år tilbage, ønskede man at skabe en ny hunderace ved indkrydsning mellem Malteser og Hvid dværg pudel. Man kaldte racen for Silkepudel, men da der i tidens løb blev en del problemer med temperamentet på disse nye hunde, opgav man efterhånden projektet - og dog - der er nogle stykker der alligevel har formået at skabe en ensartet type med fint temperament, der ved indsats fra dygtige opdrættere vil kunne få rettet op på de fysiske skavanker de må siges at have nogle stykker af.

Hundefrisørerne kender racen godt - den er ca. 35 cm høj, forholdsvis lang overlinie og en smule lavstammet, blændende hvid pels af pudel eller bichon frise- typen der dog er tilbøjelig til at fremstå lidt tyndhåret, selv i en ung alder. Hovedet er lidt dværgpræget, med bred hvælvet skalle, kort snude og flere af dem har lidt udstående øjne, de smalle ører kan have en tendens til at stå lidt ud fra kinden fordi de er rimeligt højt ansatte. Halen kan dreje en anelse og bæres i reglen ind over ryggen hvis den er højt ansat, eller som forlængelse af denne, Forben knikser som regel - bagben er rimeligt vinklet.

Silkepudlen i dag er en venlig og munter lille hund, %-vis findes der ikke flere af dårligt temperament end hos andre racer.

Man kan kun opfordre entusiaster at kæmpe for denne lille charmerende hunds fortsatte beståen. Erfarne opdrættere vil kunne  rette op på de små skævheder der er - bl.a pigmenteringen er meget tilbage at ønske - flere af Silkepudlerne har en tendens til kødfarvede eller brunlige næser og manglende farve omkring øjnene. Som hundefrisør har jeg haft utallige på klippebordet og på salonen fik jeg efterhånden indført en sød håndklippet frisure til disse hunde. Tendensen har nok været at folk betragter racen som værende en slags pudel og derfor skal den også have en nedklippet frisure eller en Terrierklip med glat ansigt og poter. De er meget sødere med et par cm hår over det hele, runde poter og håndklippet hoved - a la en meget lille Bichon Frise frisure.

Jeg har på et tidsåunkt kontakyey DKK og gjort dem opmærksom på silkepudlen, men fik aldrig respons fra den kanr.

Skulle der være nogle der gerne vil i gang med Silkepudlen, kan HUNDEGUIDEN anvendes til kontaktformidling Send en mail til:

webmaster@hunde-planeten.dk

Efterlyses: Kontakt med ejere af Silkepudel og gerne billeder

Jytte Mølgaard Jensen

 


TILBAGE