127 SUSSEXSPANIEL



Mange af vore hunderacer har en historie så rig på dramatik som en skønlitterer roman af de bedste. Triumf og tragedie går hånd i hånd, og det er også tilfældet med Sussex-spaniel. Maske den sidste af racerne pa spanielstammen, men den sidste, vi har fået her til landet. Det er Anita Vogh Dissing i Bagsværd, der har skaffet racen til landet, idet hun fra England importerede en tæve og en han, og hun mener, at denne smukke hund med de skønne karakteregenskaber bør få succes hos danske hundevenner. Racen er særdeles sjælden og forekommer kun i få eksemplarer.

Netop den kendsgerning, at racen har været særdeles beskedent repræsenteret hos opdrætterne, har et par gange været tæt pa at betyde racens udslettelse. Sidst under krigen, hvor det var meget vanskeligt at skaffe kød til hundene i England. En enkelt opdrætter, Mrs. Freer kunne imidlertid holde otte hunde i live. Hun var så heldig at holde geder . Geden er vel nok det af alle husdyr, der er i stand til at udnytte dårligt foder bedst, og takket være geder i  familien fik Mrs. Freer mælk og kød til sine hunde, hvoraf de seks blev stærkt medvirkende til at føre racen videre og sikre dens eksistens frem til i dag.
Skabt af nysgerrighed
Men selv om sussex-spaniel'en således er meget sjælden, har den faktisk en del år på bagen. Racen har da ogsa fået den ære at være den første "indfødte" variant af spaniel, og racens historie skriver sig tilbage til 1795.
 I de første l00 år af historien blev racen ikke udstillet som en speciel race, men deltog som "anden race end clumber" - eller som "stor spaniel" .
Sussex-spaniel i den form, vi i dag kender, skyldes Mr. A.E. Fuller, der ejede store jordbesiddelser i Sussex.I et kuld af spaniels, forløberne til vore dages springerspaniels, fandtes nogle ensfarvede, sandfarvede hvalpe, og måske pa grund af nysgerrighed mere end noget andet, fik de lov til at vokse til. De viste sig at være så attraktive af udseende og på ingen måde ringere af karakter end de andre hunde, at der blev gjort forsøg på at fastholde typen. Og sådan blev sussex-spaniel'en til en race.

Sakset fra HUNDEN


FCI Standard


TILBAGE