326 SYDRUSSISK OVTCHARKA



Imposant, pjuskhåret hyrdehund, der hører hjemme i alle sydrussiske områder. Overordentlig robust beskyttelseshund for hjorderne og landsbyerne. I slutningen af det 18. århundrede kom der med de spanske merinofår små fårehunde til Ukraine. De kunne imidlertid ikke hævde sig over for ulvene. Ikke desto mindre skal de have medvirket til, den nutidige Sydrussiske Ovtcharka opstod, som ikke længere fremviser sine aners pjuskhår.
En kraftig kropsbygning, magtfuld fremtoning, utrolig skarphed og frygtløshed skaffede den tilnavnet "bjørnehunden«. Militæret avlede særligt bidske eksemplarer til selvstændig bevogtning på ensomme militær- og industrianlæg. Ifølge beretninger fra Rusland skal voksne sydrussiske ovtcharkaer hyppigt være blevet dræbt, fordi deres ejer ikke kunne magte dem. Dette kan man udmærket forestille sig, når der som her er tale om en stærk, temperamentsfuld, stor hund, der bliver opdrættet til at handle selvstændigt og angribe lynhurtigt uden varsel.
Der er kommet nogle eksemplarer til Vesteuropa, som ved tidlig socialisering og konsekvent opdragelse helt igennem skulle være brugbare som familiehunde. Men det er ikke en hund for begyndere. Den behøver plads omkring sig, et område at bevogte og bør ikke overlades til sig selv. Den lange, kraftige, hvide pels kræver megen pleje.

Sakset fra Hyde, kvæg og gårdhundeklubbens informationsblad med tilladelse fra formanden Bodil Rüzs
 


FCI Standard


TILBAGE

Denne race er desværre også kommet på forbudslisten i DK

Kopier af danske stamtavler efter 1979 på denne race modtages og vil blive indført på dette site