326 SYDRUSSISK OVTCHARKA
Imposant, pjuskhåret hyrdehund, der hører hjemme i alle sydrussiske områder.
Overordentlig robust beskyttelseshund for hjorderne og landsbyerne. I slutningen af det
18. århundrede kom der med de spanske merinofår små fårehunde til Ukraine. De kunne
imidlertid ikke hævde sig over for ulvene. Ikke desto mindre skal de have medvirket til,
den nutidige Sydrussiske Ovtcharka opstod, som ikke længere fremviser sine aners
pjuskhår.
En kraftig kropsbygning, magtfuld fremtoning, utrolig skarphed og frygtløshed skaffede
den tilnavnet "bjørnehunden«. Militæret avlede særligt bidske eksemplarer til
selvstændig bevogtning på ensomme militær- og industrianlæg. Ifølge beretninger fra
Rusland skal voksne sydrussiske ovtcharkaer hyppigt være blevet dræbt, fordi deres ejer
ikke kunne magte dem. Dette kan man udmærket forestille sig, når der som her er tale om
en stærk, temperamentsfuld, stor hund, der bliver opdrættet til at handle selvstændigt
og angribe lynhurtigt uden varsel.
Der er kommet nogle eksemplarer til Vesteuropa, som ved tidlig socialisering og konsekvent
opdragelse helt igennem skulle være brugbare som familiehunde. Men det er ikke en hund
for begyndere. Den behøver plads omkring sig, et område at bevogte og bør ikke
overlades til sig selv. Den lange, kraftige, hvide pels kræver megen pleje.
Sakset fra Hyde, kvæg og gårdhundeklubbens informationsblad med
tilladelse fra formanden Bodil Rüzs
Denne race er desværre også
kommet på forbudslisten i DK
Kopier af danske stamtavler efter 1979 på denne race modtages og vil blive indført på dette
site