015 TERVUEREN



Det første man nok falder over er, at Belgiske Hyrdehunde er mere følsomme end mange andre racer, og grænseløst hengivne, det har jo uden tvivl nogle konsekvenser. For det første må man afstå fra alle former for voldelig eller korporlig afstraffelse ,man må i stedet lære at bruge sin egen stemmes tonefald til både ris og ros. Bestemthed må derfor udøves på en mild måde, og her er der meget at lære ved bl.a at melde sig til en eller anden form for hundetræning og altid være åben overfor gode råd fra folk med mere erfaring.
En Belgier skal med andre ord, opdrages og trænes med følelse fra ejer (fører)`s side. Den impulsive karakter gør, at den reagerer med store udslag som svar på forskellige stimuli. Derfor er dens svar på et angreb overvældende og totalt uforudsigelig for en nybegynder. Den er altid på vagt, og opmærksom på alt hvad der foregår omkring den. Det gør at når den er udendørs er den mere eller mindre altid i bevægelse, og det stå i skarp kontrast til den ro den udviser indendøre. En hund som er en utrolig kærlig legekammerat for familiens yngste, men samtidig en en varm forsvarer af familiens medlemmer.
Den belgiske hyrdehund er en hund med mange egenskaber, der kan bruges til næsten alt, og har da også vist mange gode resultater i bl.a. lydighed, sporarbejde, som redningshund, førerhund for blinde, i forsvarsarbejde og senest som handicaphund. Naturligvis også som familiehund, men der er lidt forskel på de forskellige varianter.
Malinoisen er den mest robuste, og dermed også det bedste valg mht. dressur. 
Groenendaelen er den modige, intelligente, men af og til ømfindtlige, oplært er den en fantastisk vogter, for den har det i sig.

Tervueren har af og til den samme  karakter som groenendaelen, men kan også være noget fredeligere, den kan blive en rigtig god ven.
Den belgiske hyrdehunds kampglød, nervøsitet og hyperaktivitet, vil placere den blandt de mere "vanskelige" hunde. Det er pga. dens evner til indæring og som vogter at den har opnået sin succes, og så er den jo i parantes bemærket noget af det smukkeste husdyr man kan tænke sig. Uanset variant giver den Belgiske hyrdehund indtryk af at være den perfekte hund, har man først lært den at kende, vil man have svært ved at vælge en anden race. Den er meget speciel på mange måder, det har mange førstegangs hundejere måttet erfare; den har en usædvanlig måde at udtrykke sig på, via sine ører, mange belgiere lægger deres ører ned, når man snakker med dem, og især hvis det er nye mennesker den snakker med; bruger det også når / hvis den skal  koncentrere sig om nogle bestemte ting. Det værste ved denne opførsel er, at mange tror det skyldes at hunden har fået klø, eller på anden måde er blevet håndsky, det er jo netop hvad det betyder ved mange andre racer.
En anden, mange nok har bemærket er at mange belgiske hyrdehunde smiler, nogen bliver bange fordi de tror hunden er agressiv og gal, men det er blot en måde for hunden at vise at den ikke agter at true eller på anden måde overtage kommandoen, den viser blot at den er glad og ønsker kontakt, en form for underlegenhed uden at være sky. En ting som er vigtig at vide så man kan forklare folk at de roligt kan snakke med hunden. Det næste man kommer til er den måde en belgier er sat sammen på. Det kan give problemer hvis man ikke lærer den rigtig at kende. Den er  sat sammen på en måde der gør at den kan være lidt svær at håndtere, især for "nye" Belgiske Hyrdehundeejere og det stiller store krav til opdragelse og træning. men har da også sine fordele, man siger normalt at hundens psyke vokser sammen med kroppen, dv.s at den først er rigtig færdigudviklet i en alder af 18-24 md, og først der man man rigtig se, om det skulle være en "stærk" belgier og da skulle den jo gerne have fået sin grundopdragelse. Det gør også at mange er nemmere at opdrage da de som regel er meget milde af sind som små.
Som tidligere nævnt må man aldrig slå sin Belgiske hyrdehund og det er normalt heller ikke nødvendig, man lærer hurtigt at man kan styre den med sin stemme og det er da også det aller rareste. Husk på at begieren kan være meget reserveret og af og til også lidt nervøs, hvilket jo helt klart ville forstærkes ved korporlig afstraffelse.
At en så aktiv og og vågen hund kræver meget tid af sin ejer behøver jeg vist ikke at fortælle, jeg ved det af erfaring, men vil dog i parantes bemærke at har man to eller flere belgiere gående sammen og vel og  mærke har pladsen og muligheden for det, så er de i stand til selv at få meget tid til at gå og dermed også brugt en masse fysisk energi. Så er det op til ejeren ved hjælp af øvelser og træning også at trætte dem på det mere mentale plan. Det er i hvertfald et fakta at en træt både -fysisk og psykisk-  har det langt bedre med at skulle slappe af og være indendøre end en hund der er hyperaktiv døgnets 24 timer. Med hensyn til at have flere hunde sammen har jeg kun positive erfaringer: to hanner (7 og 1 år) og en tæve (4 år) har endnu ikke voldt problemer, så jeg tror på at specielt belgieren er nem at vænne til at være flokdyr - igen .  Mange bliver overrasket (positivt) når de begynder at træne deres belgiske hyrdehund, de finder lige pludelig ud af at de har en dygtig hund, og det får heldigvis lidt flere til at gøre extra meget ud af træningen og de begynder stille og roligt at gå med til de lokale konkurrencer, hvilket jo altid giver ekstra reklame for racen. til slut vil jeg konkludere at en Belgisk Hyrdehund som opdrages på den rigtige måde :  -  blidt men konsekvent - bliver en utrolig god og trofast hund som man kan stole på, og som man kan have både glæde og så sandelig også gavn af. Men opdrages de forkert :  -   for hårdt og ukonsekvent  -  vil man se at det kan udvikle sig til et mareridt: de vil overhovedet ikke respektere en kommando, de vil ofte strejfe om og lave alverdens ulykker, og tro mig det er ikke særligt sjovt.

Indsendt af Bent Just, Kennel Grønnedal
 


FCI Standard


TILBAGE