332 TJEKKISK ULVEHUND
I 1982 blev den Tjekkoslovakiske Ulvehund godkendt som en national race, men racen startede som et biologisk eksperiment i det tidligere Tjekkoslovakiet. Det var nemlig ikke tidligere videnskabeligt bevist, at det var muligt at krydse ulve med tamhunde. Eksperimentet bestod i at krydse Schæferhunde med ulve, såvel ulvetæver med Schæferhundehanner som ulvehanner og Schæferhundetæver. Under forsøget viste det sig, at hovedparten af afkommet egnede sig til videre avl og i 1965 – efter afslutningen af eksperimentet – blev der udarbejdet en avlsplan for racen af det tjekkoslovakiske militær, med det formål at kombinere fordelene ved ulven med fordelen fra Schæferhunden. Altså at få en sund, stærk, upåvirkelig, udholden brugshund med stærke sanser, men med Schæferhundens samarbejdsvilje dvs. en forbedring af Schæferhunden til brug for grænsepatruljering langs Jerntæppet. Dette er til dels også lykkes (racen laver f.eks. 100 kilometers udholdenshedsprøver mod Schæferhundenes 20 km inkl. to pauser), men bevirker også, at racen kun egner sig til de mennesker, som er villig til at give hunden optimale betingelser, da den, hvis ikke den får afløb for sin energi, kan den let udvikle sig til en problemhund (f.eks. tag på oplevelsesture i nabolaget). Overvej derfor kraftigt, om du kan tilfredsstille denne races krav, da det ikke blot er en meget smuk hund, men også en meget krævende race specielt som hvalp/unghunde, hvor de kræver en stor socialisering (lære, at andre dyr ikke er jagtobjekter, at elevatorer ikke er farlige, at få efterset tænder osv.). Til gengæld vil du blive belønnet med en meget loyal, intelligent og trofast makker, som vil give dig mange store oplevelser samt indsigt i ulvens måder at kommunikere og reagerer på. Træningen af denne race skal bygge på motivation (f.eks. godbidder), da de ellers ikke kan se fordelen ved at samarbejde, men til gengæld, så har de en god indlæringsevne (hvilket gælder både gode såvel som dårlige vaner).
Den Tjekkoslovakiske Ulvehunds temperament er: Livlig, meget aktiv, udholden, frygtløs, modig, intelligent, social og alsidig med hurtige reaktioner, skarpe sanser og en god hukommelse. Racen viser desuden mistænkelighed overfor fremmede, hvilket der dog ikke må forveksles med skyhed (som er uønsket for racen), og en enorm loyalitet overfor sin herre. Racen er ikke psykisk udviklet før omkring 3-4 år alderen, men fysisk udviklet langt tidligere.
Racen skal have en solid bygning, være over gennemsnitshøjde med en rektangulær ramme. I bygning, såvel som bevægelser, pelstype, farve af pels og maske, skal den ligne ulven. Pelstykkelsen er afhængig af årstiden, hvorfor racen er uafhængig af vejret. Bevægelserne er typiske: Harmoniske, letfodet med et jordvindende trav, hvor benene bevæges så lavt som muligt hen over jorden mens hals og hoved holdes næsten vandret. Racen udsender generelt langt mindre lugt end de traditionelle hunderacer men udskiller derimod stærkere lugt igennem urin, poter samt kirtler. Tænderne ligner også ulvens: De er store, med saksebid og selvfølgelig fuldtallige og så er hjørnetænderne er knapt så skarpe (hvorfor det faktisk er mere behageligt at blive bidt af en Tjekkoslovakisk Ulvehund end en Schæferhund – altså hvis man skulle vælge).
Øvrige oplysninger:
Der er i avlsarbejdet anvendt langt mere
”Schæferhund” end ”ulv” i racen, hvorfor den teoretiske andel af ulv
er ca. 25%, men afhænger lidt af avlslinierne.
Tæverne kommer oftest kun i en årlig løbetid, som dog oftest varer længere end hos de
traditionelle hunderacer. Hannerne kan også komme i en brunstperiode (en periode med
forhøjet mænge kønshormon og større produktion af sædceller). Men disse perioder er
desuden styret af hundenes placering i flokken (dvs. en lavere rangerende tæve kommer
ikke nødvendigvis i løbetid).
Der har desværre været anvendt enkelte HD-belastede dyr i avlen (der var ikke
opmærksomhed på dette i starten), hvorfor det anbefales kun at købe hvalpe efter
HD-fotograferede forældredyr. Det er ikke nok kun at se på, hvorvidt hunden halter eller
ej, eftersom selv fuldt positive dyr ikke nødvendigvis halter. Til gengæld er racen ikke
disponeret for andre arvelige sygdomme.
Det kan tage lidt lang tid at få dem renlige. Ikke fordi de er langsomt opfattelsen
(tværtimod), men pga. deres langsomme fysiske udvikling på dette punkt.
Intelligens er ikke et ubetinget gode. De fleste ulvehunde ejere kender nemlig til, at det
er nødvendigt at overdække/forstærke hundegårdene, eftersom ulvehundene ellers finder
en smutvej ud (og dermed risikere at blive kørt over).
Ulvehunde er meget forudsigelig, eftersom de altid viser deres følelser. Desuden er de
meget sprogsikre, hvorfor der imellem ulvehunde er langt færre slagsmål end blandt
traditionelle hunderacer. Desværre er det ikke alle traditionelle hunderacer, der
forstår ulvens sprog længere, hvorfor der kan være problemer i omgangen med andre
hunde, hvis ikke ulvehunden har lært at omgås ”unaturlige ulve” (dvs. racer
som bl.a. har hængeører, pels foran øjnene, er ensfarvede og uden hale, som f.eks. en
Bouvier des Flandres) som små.
Indsendt af Rikke Klostergaard©